”Vis mig, og jeg husker”. Statueteater, forumteater, historiefortælling og rollespil er vigtige elementer på pædagogisk kursus i Grønland.
Af journalist Else Marie Høgsberg

Grønland er de store dramaers land. Den voldsomme natur er på godt og ondt en del af de mennesker, der bor der, og den påvirker til stadighed grønlændernes kultur. Myterne, de urgamle historier er nærværende i dagligdagen og fortælles også i 2007. Her danses maskedans, her leges, her spilles, her grines – rigtig meget, endda.
I grønlandsk kultur er det sanserne, følelserne og det kropslige, som danner udgangspunkt for læringen – milevidt fra den måde, vi ellers lærer på i vestlig kultur, nemlig med intellektet.
Når det nu forholder sig sådan i Grønland, hvorfor så ikke tage udgangspunkt i grønlændernes måde at erfare og lære på, så de kan lære på en måde, som ligger tættere på dem selv?
Det spurgte nogle undervisere på Peter Sabroe Seminariet i Århus sig selv om. En af dem, projektleder Gert Søndergård, skulle lave nogle kurser for ansatte i døgninstitutioner, der arbejder med udsatte børn og unge i Grønland. Her stod bl.a. omsorgssvigt, afvigelse og udstødelse, sårbarhed og refleksion på programmet. Ikke noget, man umiddelbart forbinder med drama. Og så alligevel….
Gert Søndergård fik den idé at kontakte dramaunderviserne på seminariet. De blev hurtigt enige om, at de kunne bidrage med noget. Og de ville sætte det visuelle og det konkrete i højsædet.

Leg, drama, myter – og fiktion
Sammen har de nu lavet et program for ca. 60 ansatte på grønlandske døgninstitutioner, som arbejder med udsatte børn og unge. Og forventningerne er høje:
De vil lege med medarbejderne, de vil lave drama på mange niveauer, de vil lave myter og arbejde i området mellem virkelighed og fiktion, så læringen foregår på en måde, som ligger tættere på grønlænderne selv.
I løbet af de næste måneder skal seks af Peter Sabroe Seminariets undervisere
til Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq for at gennemføre fire moduler i et opkvalificeringsforløb af medarbejdere på døgninstitutioner, som er både uddannede og uuddannede. Indholdet er pædagogik, formen er drama.
Et stort forarbejde har været i gang. Underviserne ved Peter Sabroe Seminariet har mødtes med psykologer og pædagoger i Grønland, og de har gennemdiskuteret indhold og drama som form. Udover Peter Sabroe Seminariet undervisere deltager også to grønlandske kolleger fra pædagogseminariet i Ilulissat sammen med en grønlandsk tolk.
Fire grønlandske studerende ved Peter Sabroe Seminariet har stået standby og har givet deres besyv med i udviklingen af kurset.
- Hvorfor er det så vigtigt at få visualiseret tingene og få dramatiseret dem?
- Fordi grønlændernes sprog er så billedligt, siger dramalektor Klaus Rubin, Peter Sabroe Seminariet. Grønlænderne tænker i billeder. En del af dem, vi skal undervise, taler ikke dansk, så al tale skal foregå gennem en tolk. Og det faktum, at nogle er pædagog-uddannede, andre ikke, betyder, at niveauet er meget forskelligt. Derfor må vi finde en anden måde at mødes på. Og her er drama en måde, som ligger meget tæt op af grønlændernes egen tankegang.
I kurset bruges bl.a. historiefortælling, hvor hver deltager kommer med en historie fra den pædagogiske praksis. Personen spiller selv alle roller i fortællingen. Bagefter reflekterer både han selv og de andre deltagere over det, de har set. Det betyder, at der kommer andre vinkler ind på det skete, man ser tingene på andre måder end den rent sproglige, og på den måde løfter historien sig ud af virkeligheden og ind i fiktionen.
Også statueteater skal bruges. Deltagerne laver en statue af en begivenhed i arbejdslivet, som er betydningsfuld for en af deltagerne. Det kunne også hedde: Vis mig, og jeg husker. Deltageren finder det magiske punkt i sin historie og fastfryser de andre deltagere som en statue på scenen i det magiske punkt.
- På den måde bliver scenen visualiseret, æstetiseret, konkretiseret, den bliver sanselig. Det skaber refleksion for den, der ser på den, og man reflekterer med hele sig selv, siger Klaus Rubin.

At øve sig på virkeligheden

Med i kurset er også rollespil og karakterarbejde, hvor en deltager arbejder med at være en anden og bygge en rolle op. Deltageren veksler mellem at være sig selv og en anden og skaber på den måde en dobbeltæstetisk læreproces, hvor deltagerne kan løfte sig ud over sig selv og kan øve sig på virkeligheden i fiktionsrummet. Formålet er at komme ud af en fastlåst praksis ved at løfte sig op over den.
Desuden bruger man også forumteater, hvor deltagerne træner deciderede dilemmaer og cases ved at gå ind i hinandens cases.
- Vi regner også med, at hver af deltagerne laver en logbog, som består af fotos af deltagerne selv og deres praksis. De skal tage billeder af noget, de er gode til i hverdagen. Det skal kobles sammen deres livshistorie. Fotoet bliver et gennemgående element, som deltagerne med skal arbejde med i netværk mellem kursus-modulerne, når vi ikke er der, siger dramalektor Klaus Rubin, Peter Sabroe Seminariet, som er den anden dramaunderviser på kurset.
- Om denne form er den rigtige? Ja, det vil vise sig, siger dramalektor på Peter Sabroe Seminariet, Ole Bjørn Rasmussen, med et smil. I hvert fald har dramaformen som læring aldrig tidligere været prøvet så intensivt i Grønland som med dette kursus.
En del tror på, at det virker. Således har Socialministeriet i Danmark støttet projektet med 500.000 kr., og både Familiedirektoratet og Erhvervsdirektoratet i Grønland har støttet det med 300.000 kr.

Teater opkvalificerer pædagoger
Onsdag 13. June 2007 kl. 12:57
NYHEDSAFDELINGEN
Personale fra hele kysten deltager i det ny efteruddannelsesforløb, 22 af dem er i denne uge samlet i Nuuk.

Teater, rollespil og historiefortælling. Nye kreative metoder skal gøre personalet på dag- og døgninstitutioner bedre i stand til at klare det daglige arbejde med omsorgssvigtede børn og unge. Personale fra hele kysten deltager i det ny efteruddannelsesforløb, 22 af dem er i denne uge samlet i Nuuk.
Sussie Bonde, der underviser på kurset, siger:
- Hvis man skal arbejde med den her målgruppe, som er meget tung og meget hård, så skal man også være klædt på til det for at beskytte sig selv og varetage børnene professionelt, siger Sussie Bonde.
På kurset bruges visualiseringsmetoder.
- Det er vigtigt, at man ikke bare snakker og får en masse teori trukket ned over hovedet. Det skal også ind i kroppen. Vi har for eksempel leget en leg i dag, der hedder kopi-til-kopi. Den går ud på, at jeg mimer et stykke, som de øvrige deltagere skal kopiere bagefter, og der går altid nogle ting tabt. Det kan man bruge meget i den daglige praksis, hvor vi går og fortæller hinanden historier om eksempelvis Malik. Og vi gengiver ikke ting 100 procent, og det skal pædagogerne være meget opmærksomme på, siger Sussie Bonde.
I alt deltager 54 personer fra hele kysten i uddannelsesforløbet, 22 af dem er i denne uge samlet i Nuuk - blandt andre Pavia Lyberth, der er miljømedarbejder i Nuuk Kommune:
- Jeg har for eksempel lært at se tingene fra børnenes side, hvordan de tænker. Det er ellers altid svært at se, hvad barnet føler og har det. Så her har vi via drama og skuespil lært at forstå, hvad der sker med børnene, og hvordan de føler indeni.
Det er Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, som sammen med Peter Sabroe Seminariet i Århus arrangerer uddannelsesforløbet. Det er støttet af både det danske Socialministerium og Familie- og Erhvervsdirektoratet i Grønland.