Teater om liv og død
Pædagoguddannelsen Peter Sabroe har de seneste to år gennemført fem Working Lab Greenland-projekter i Grønland. Målet er at tackle sociale problemer hos børn og unge ved at uddanne lokale ressourcepersoner igennem debatteater, forumteater og socialpædagogik
Tekst: Lars Kjær Dideriksen og Hanne Duus
Foto: Lars Kjær Dideriksen og Klaus Rubin
Hun er rasende på verden. På alle. I afmagt kaster hun sig frem. Et reb, der er gjort fast i en krog i loftet, trækker hende tilbage og forhindrer hende i at lande i hovedet på publikum. Hendes råb formår at overdøve de massive toner fra den grønlandske rockmusik, der buldrer ud. Billederne på skærmen bag hende vælter frem som et hvirvlende kalejdoskop og bombarderer publikum.
Billeder af det moderne Grønland, der møder det gamle Grønland. Bygderne kontra byernes boligblokke. Hundeslæder i kontrast til snescootere. Hendes venner prøver at hjælpe hende og trøste hende. Men hun stoler ikke på nogen.
Scenen rammer hårdt. I mørket begynder flere publikummer at tørre sig under øjnene. Reaktionerne røber, at dramaet efterlader et indtryk. Dette er ikke bare underholdning. Der er noget på spil. Og dem, der står på scenen, er ikke skuespillere.
læs mere…

---

Nye fremtidsudsigter for børn og unge i Grønland
Artikel af Gert Søndergaard Madsen bragt i "Nye fremtidsudsigter"
udgivet af Villum Fonden
I 2009 bevilgede VILLUM FONDEN 1.924.200 kr. til et samarbejde mellem Grønlands Socialpædagogiske Seminarium og Pædagoguddannelsen Peter Sabroe om et fornyelsesprojekt, der skal uddanne og efteruddanne pædagogisk personale inden for arbejdet med Udsatte Børn og Unge. Projektet skal dels give det pædagogiske personale et kompetenceløf (UBU-kurser), dels uddanne en gruppe af erfarne socialarbejdere (ressourcepersoner) til at undervise og formidle faglig udvikling i institutioner og forvaltninger til gavn for udsatte børn og unge. En vigtig del af konceptet er, at der tages hensyn til grønlandske traditioner og identitet, så fornyelsesprogrammet bliver til i en dialog mellem grønlandske og danske pædagogiske metoder. Det er muligt at orientere sig yderligere på hjemmesiden www.ubu.gl.
læs mere…

---

”Kusanarlunilu qajannartumut” akisussaaneq Artiklen på dansk…
November 2010 http://www.silleq.gl/
Meeqqat inuusuttullu atugarliuuteqartut pillugit ataasinngornermi marlunngornermilu Taseralimmi oqallinnermi 50-init peqataasunit suli amerlanerusut peqataasinnaasimagaluarput
Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt
Nutserisoq: Ungâjánguak' Bomholt
”Inuk aligoqqiitullusooq ippoq – kusanarlunilu qajannarpoq” – nunarsuarmi tujorminarsinnaasumi, ilassutigineqarsinnaavoq. Working Lab. Greenland (Arbejdende laboratorium Grønland) tassaavoq Århus-imi Perorsaasunngorniarfik Peter Sabroe-mit Kalaallit Nunaanni Perorsaasunngorniarfimmik suleqarluni aaqqissuunneqarluni meeqqat inuusuttullu atugarliuuteqartut pillugit oqallinnerullunilu isiginnaartitsineq. Ataasinngormat marlunngormallu Taseralimmi akeqanngitsumik isiginnaartitsisoqarpoq, kingornalu ilisimasalittut peqataatitsisoqarluni oqallitsitsisoqarluni.
Inuup namminerminut allanulluunniit tunngatillugu sumininnguit kisiisa eqqarsaatigisussaanngilai. Qanorluunniit pisoqaraluarpat akisussaaffik qimarratigineqarsinnaanngitsoq oqariartuutigineqarpoq. Pingaartumik isiginnaartitsissummi inuusuttoq ajornartorsiutiminit ingerlariaqqissinnaanngitsoq, qilaamit allunaasamik takutinneqartoq, tamanit sunnertisimaffigineqarpoq. Ajornartorsiuteqartoqartillugu Ilaqutariinnut kiffartuussivik isumaginninnermilu siunnersortit, atuarfiit ulluuneranilu paaqqinnittarfiit kisimik ikiuisussaatitaanatik kikkut tamat ikiuisussaatitaasutut inerniliussutigineqarpoq.
- Unnukkut kingusissukkut igalaakkut itsuarlutit meeqqanik suli aneertunik takuguit angerlarlutik innariartoqquniarigit. Kikkut tamat akisussaaffeqarput, taama Ilaqutariinnut Kiffartuussivimmi pisortaq Dorthe O. Møller oqarpoq.
Ataasinngornermi isiginnaartitsisoqarmat isiginnaariat 43-pput. Qanigivallaakkamik atoqateqartarneq, annersaasarneq imminortarnerlu imatut oqallissutigineqarpallaanngillat. Marlunngornermi isiginnaartitsisoqarmat meeqqerivimmit atuarfimmiillu angajoqqaat sulisullu, Ilaqutariinnut Immikkoortortamiillu sulisut 50-it sinnerlugit isiginnaariarput. Oqallinneq aallartimmat isumaginninnermik suliffeqarfinnit sinniisuullutik ilisimasalittut peqataasut ikiortigilluarlugit uummaarissumik oqallittoqarpoq.

Nalunaarutiginnittarneq
sanngiippallaartoq
Dorthe O. Møller pisuunnguallassimalluni angerlarpoq.
- Nammineq ajornartorsiuteqartilluni allalluunniit ajornartorsiuteqartillugit sumut saaffiginninnissaq ilisimaneqarpallaanngitsoq paasivara. Ulluunerani paaqqinnittarfinni nalunaartariaaseq aamma ajorpallaartoq paasinarsivoq. Taamaattumik tamanna qanoq iliuuseqarfigisariaqarparput, taama oqarpoq.
 
Ilulissani Perorsaasunngorniarfimmi pikkorissarnermikkut isumaginninnermi perorsaanermilu piginnaanngorsarnikunit, isiginnaartitsissut Working Lab. Greenland kalaallinit inersimasunit inuttaaffigineqarpoq. Maniitsumit, Nuummit, Ilulissanit Sisimiuniillu isiginnaartitsisut arfineq-marluusut piginnaanngorsagaallutik attaveqaataassapput.
-  Kalaallit Nunaanni matumani perorsaanikkut sammineqarnermi piginnaanngorsaalluni pikkorissaanermi malugissutsit, misigissutsit timilu pingaartillugit sammineqarput, taama Århus-imi perorsaasunngorniarfimmi Peter Sabroe-mi isiginnaartitsinermi lektoriusoq Klaus Rubin oqaluttuarpoq.
 
-  Kalaallit Nunaanni inuutissarsiutigalugu isumaginninnerup iluani suliaqartut aamma innuttaasut tassuungatigut suliniuteqartartut akornanni qisuariaateqartartussanik aallartitsinissaq taakku suliassaraat, taama oqarpoq.
Sisimiuninngaanniit Qasapermiunit Knud Mølgaard aamma ulluunerani paaqqinnittarfik Âjo-mit Bia Berthelsen peqataapput.

PAASISSUTISSIISSUT:
Ilisimasalittut peqataasut tassaapput: Qasapermiuni pisortaq Anton Berthelsen, politiassistent Johan Frederik Kreutzmann, tarnip pissusiinik ilisimasalik Marianne Olsen, Ilaqutariinnermut ataatsimiititaliami ilaasortaq, Ilaqutariinnut Kiffartuussivimmit Dorthe O. Møller aamma isumaginninnermi siunnersorti Palle Lennert kiisalu Qimarnguvimmit Regine Enoksen.

Billedtekst: Qanigivallaakkamik atoqateqarneq ima isikkoqarsinnaavoq. / Incest kan se sådan ud.

Artiklen på dansk…

---

Lyt til Grønlands stemme
En eftermiddag, hvor mængder af sne væltede ned over Danmark, væltede en gruppe grønlandske studerende teatersalen inden for på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe. Fokus var på arbejdet med udsatte børn og unge i Grønland.
Af Hanne Duus, hd@viauc.dk Marts 2010

”Jeg har solgt min krop for at få en mobiltelefon. Jeg kan ikke røre mig. Hjælp mig ud af det her,” skreg en ung pige, mens hun fastspændt i klatretove, hang ned fra loftet over teaterscenen. Hun sprang vildt rundt i sin spændetrøje, og kastede sig med mellemrum ud imod publikum med en kraft, så man troede, at hun ville lande midt imellem stolerækkerne.
Scenen var et led i en række af forskellige udtryk om udsatte børn og unges liv i Grønland. Konferencen blev afholdt på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe i Århus. Formålet var at sætte lys på tabuer om de udsatte børn og unge. At sætte problematikken i fokus, få flere stemmer i spil, og debattere på en ny og anderledes måde.
”Vi skal bryde det tabu, der er om emnet og fremhæve et mere nuanceret billede af Grønland. Når der er svære vilkår i et samfund, går det tit ud over børn og unge. Men lige nu er der en bølge i hele Grønland, der handler om at få øje på problemerne om udsatte og traumatiserede børn og unge,” siger Nuka Kleemann, rektor for Pædagogseminariet i Ilulissat, Grønland.

Jeg mærker det – og husker det
De grønlandske studerende tog problematikker som omsorgssvigt, vold og selvmord op til debat. Tematikkerne blev fremstillet med forskellige virkemidler. Teater, dramaøvelser og paneldebat. Udgangspunktet var en række autentiske historier om udsatte børn og unge fra Grønland.
”Vi så og mærkede det fra teaterscenen, vi talte om det med vores kropssprog i dramaøvelserne, vi diskuterede det mundtligt ved bordene, og vi hørte det igennem paneldeltagerne. Der var noget for alle sanser. Det er rigtig godt at få serveret problematikken fra mange forskellige vinkler,” siger Camilla Lynge, 25 år og pædagogstuderende på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe.
Camilla deltog selv i en case om et barn, der var blevet svigtet, men som havde fået hjælp af socialpædagoger. Midt på scenen hang et kæmpe lærred, hvor et billede af Grønland var projiceret op. På hver sin side af billedet stod barnets to forældre. Forældrene fortalte ud i salen, hvorfor de havde så svært ved at gøre det, der var bedst for barnet. Barnet boede hos sin far, der ikke kunne klare dagligdagen alene, og hendes mor kunne ikke besøge hende, fordi der var en stor fysisk afstand. Ind på scenen kom ”deres barn” – Camilla - der nu var blevet voksen. Samtidig dukkede den pædagog op, som tog sig af hende, efter hun var blevet fjernet fra hjemmet. Scenen afsluttedes med, at Camilla sagde tak til pædagogen, fordi hun havde gjort en forskel i hendes liv.
”Da jeg stod der midt imellem ”min mor” og ”far” og ”pædagogen”, kunne jeg helt fysisk mærke, hvad der var på spil. Jeg var ked af det, jeg var vred på ”mine forældre”, selvom jeg godt kunne se, at de gjorde, hvad de kunne. Det var bare ikke godt nok. Men jeg var rigtig glad for pædagogen, der havde hjulpet mig,” siger Camilla. Og selvom historien ikke er Camillas egen, så tilhører den et ægte menneske. Og de følelser der var på spil, kunne hun mærke helt ind under huden.
Hele konferencen med alle de forskellige inputs er arrangeret af et hold grønlandske trainee-studerende sammen med fem undervisere. Mia Tiedtke og Sussi Bonde fra Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissa. Klaus Rubin, Ole Bjørn og Gert Søndergaard fra Pædagoguddannelsen Peter Sabroe. Camilla blev hentet ind som ekstra hjælp, da der pludselig manglede en medspiller.
”Jeg blev nødt til at forstå den unge pige, for at kunne spille hende. Det betød, at jeg skulle sætte mig ind i hendes følelser, så jeg kunne mærke hende. Drama er meget lærerigt, og det er en fantastisk metode at bruge, når man arbejder med andre mennesker, især nogen med problemer, som man gerne vil hjælpe dem igennem,” siger Camilla Lynge.
Konferencen er et led i at uddanne ressourcepersoner til at kvalificere indsatsen for udsatte børn og unge. Den bliver gentaget den 2.marts 2010 på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, Grønland.

Læs også:
Ressouuce-personer uddannes i Grønland
I Grønland er syv personer i gang med at uddanne sig til ressourceperson. Det skal være med til at kvalificere indsatsen overfor et stadig stigende problem med udsatte børn og unge i Grønland. En væsentlig del af konceptet er, at der skal tages hensyn til den grønlandske sjæl. Det vil sige, at grundlaget ikke skal være dansk ekspertise, men en dialog mellem grønlandske og danske pædagogiske erfaringer. I det hele taget er decentralisering et nøgleord.

Grønland er de store dramaers land, og naturen er voldsom til tider skræmmende. Alt sammen er på godt og ondt en del af Grønlænderne og den grønlandske kultur. Myter og urgamle historier er nærværende i dagligdagen og fortælles også i 2010. Der danses maskedans, leges, spilles og grines – rigtig meget, endda.
I grønlandsk kultur er det sanserne, følelserne og det kropslige, som danner udgangspunkt for læring – milevidt fra den måde vi ellers lærer på i vestlig kultur, nemlig med intellektet.
Med et mangeårigt kendskab til Grønland, faldt det naturligt for fem undervisere, at dramafaget skulle være en væsentlig del af den pædagogiske metode i Trainee-uddannelsen.
”Ved hjælp af drama kan vi gøre store og tunge problematikker mere konkrete. Og samtidig er dramaet så naturlig en del af grønlændernes forståelse af verden, at de har let ved at forstå metoden,” siger Lektor i drama og teater Klaus Rubin.

Fakta
Tilsvarende konference d. 2.marts 2010. Se mere på www.ubu.gl
Underviserne på uddannelsen er: Seminarielærere Mia Tiedtke og Sussi Bonde fra Socialpædagogisk Seminarium i Illusat. Lektorer i drama og teater Klaus Rubin og Ole Bjørn, samt lektor i pædagogik Gert Søndergaard fra Pædagoguddannelsen Peter Sabroe
Se et indslag på Grønlandsk Broadcasting Cooperation - Quanorooq

Paneldeltagerne:
Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut
Maliina Abeldsen, medlem af Naalakkersuisut for sociale anliggender.
Ann Andreasen, forstander, Børnehjemmet Uummannaq
Bendt B. Kristiansen, Socialudvalgsformand
Magga Fencker, Socialdirektør i Qaasuitsup Kommunia
Abia Ottosen, politiassisten, Rigspolitiet
Astrid Olsen, samtaleperson for skoleelever i Ilulissat
Projektet støttes af Velux-fonden
Download artiklen her

---

Gavner uddannelse af pædagogisk personale de udsatte børn og unge i Grønland?
Af Sussie Bonde og Hanne Værum Sørensen/Marts 2009

Efter en del medieopmærksomhed på hvor mange grønlandske børn, der har vanskeligheder, går sultne i seng, eller er udsat for vold og omsorgssvigt, udsendte Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat en pressemeddelelse med overskriften Uddannelse af personale gavner udsatte børn, hvor det postuleres at ”Ved at uddanne kompetente socialpædagoger og målrette efteruddannelse af pædagogisk personale bidrager Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat til at sikre bedre forhold og levevilkår for udsatte børn og unge.”

Hvordan?
Hensigten denne artikel er at udfolde dette ”hvordan” målrettet efteruddannelse af pædagogisk personale skal komme børnene og de unge til gavn, det står der nemlig ikke noget om i pressemeddelelsen.

Hvem skriver?
Den ene af artiklens forfattere, Sussie Bonde, har i otte år været bosat i Grønland og er ansat som seminarielærer på Socialpædagogisk Seminarium, hvor hun underviser i psykologi, drama og værksted. Den anden forfatter, Hanne Værum Sørensen, er pædagog og cand.psych., ansat på Peter Sabroe, og har de sidste 15 år beskæftiget sig med kvalitet i pædagogiske institutioner, med tværfagligt samarbejde på det pædagogiske område, samt med uddannelse af pædagoger, og har besøgt Grønland flere gange.
læs mere…

---

At lære med sanser, følelser og krop
”Vis mig, og jeg husker”. Statueteater, forumteater, historiefortælling og rollespil er vigtige elementer på pædagogisk kursus i Grønland.
Af journalist Else Marie Høgsberg

Grønland er de store dramaers land. Den voldsomme natur er på godt og ondt en del af de mennesker, der bor der, og den påvirker til stadighed grønlændernes kultur. Myterne, de urgamle historier er nærværende i dagligdagen og fortælles også i 2007. Her danses maskedans, her leges, her spilles, her grines – rigtig meget, endda.
I grønlandsk kultur er det sanserne, følelserne og det kropslige, som danner udgangspunkt for læringen – milevidt fra den måde, vi ellers lærer på i vestlig kultur, nemlig med intellektet.
Når det nu forholder sig sådan i Grønland, hvorfor så ikke tage udgangspunkt i grønlændernes måde at erfare og lære på, så de kan lære på en måde, som ligger tættere på dem selv?
Det spurgte nogle undervisere på Peter Sabroe Seminariet i Århus sig selv om. En af dem, projektleder Gert Søndergård, skulle lave nogle kurser for ansatte i døgninstitutioner, der arbejder med udsatte børn og unge i Grønland. Her stod bl.a. omsorgssvigt, afvigelse og udstødelse, sårbarhed og refleksion på programmet. Ikke noget, man umiddelbart forbinder med drama. Og så alligevel….
Gert Søndergård fik den idé at kontakte dramaunderviserne på seminariet. De blev hurtigt enige om, at de kunne bidrage med noget. Og de ville sætte det visuelle og det konkrete i højsædet.
læs mere…