Decentral uddannelse At lære med sanser, følelser og krop ”Vis mig, og jeg husker”. Statueteater, forumteater, historiefortælling og rollespil er vigtige elementer på pædagogisk kursus i Grønland.
Grønland er de store dramaers land. Den voldsomme natur er på godt og ondt en del af de mennesker, der bor der, og den påvirker til stadighed grønlændernes kultur. Myterne, de urgamle historier er nærværende i dagligdagen og fortælles også i 2007. Her danses maskedans, her leges, her spilles, her grines – rigtig meget, endda.
I grønlandsk kultur er det sanserne, følelserne og det kropslige, som danner udgangspunkt for læringen – milevidt fra den måde, vi ellers lærer på i vestlig kultur, nemlig med intellektet.
Når det nu forholder sig sådan i Grønland, hvorfor så ikke tage udgangspunkt i grønlændernes måde at erfare og lære på, så de kan lære på en måde, som ligger tættere på dem selv?
Det spurgte nogle undervisere ved Pædagoguddannelsen Peter Sabroe i Århus sig selv om. En af dem, projektleder Gert Søndergård, skulle lave nogle kurser for ansatte i døgninstitutioner, der arbejder med udsatte børn og unge i Grønland. Her stod bl.a. omsorgssvigt, afvigelse og udstødelse, sårbarhed og refleksion på programmet. Ikke noget, man umiddelbart forbinder med drama. Og så alligevel….
Gert Søndergård fik den idé at kontakte dramaunderviserne på seminariet. De blev hurtigt enige om, at de kunne bidrage med noget. Og de ville sætte det visuelle og det konkrete i højsædet.
